Boeslunde Byport

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Velkommen til Boeslunde Byport

Meddelelse fra Boeslunde Vandværk

21apr12

---------------------- **** ----------------------

 

På grund af ledningsbrud er der uregelmæssig
vandforsyning på Lille Egedevej, Klarskovvej, Klintegårdsvej
mandag 24/4 fra kl. 7.30 - 11.00.

 

 

---------------------- **** ----------------------

 

BOESLUNDE SKOLE REDDET!

Fra SN.DK (28. februar 2012)

To skoler bliver lukket

Det bliver Nørrevangskolen og Vestermose Skole, der skal lukkes. det har et flertal på 22 ud af 31 byrådsmedlemmer i Slagelse netop besluttet.

Alle andre skoler får lov til at fortsætte. Dalmose, Skælskør og Tårnborg bliver bevaret helt op til 9. klasse.

Forslaget betyder, at der skal bruges 15 millioner kroner ekstra på skoleområdet.

Det er Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, løsgængeren Peter Lotinga og de tre socialdemokratiske udbrydere, der stod bag forslaget. Yderligere tre ocialdemokrater endte med at stemme for.

 

 

Egnshistorisk Arkiv udgiver Boeslunde sognefilm på DVD

20. november 2009

Bor du i eller har du tilknytning til Boeslunde, så har Skælskør Egnshistoriske Arkivs Udgiverselskab sørget for, at du nu har mulighed for at købe alle tiders julegave.Arkivet har nemlig udgivbet en DVD indeholdende den gamle Boeslunde Sognefilm fra 1950.

Dengang var det fotograf Kai Jensen, som besøgte det blomstrende erhvervsliv i sognet. Han kiggede inden for på det lokale elværk, der producerede 220 volt jævnstrøm. Han besøgte også bødkeren, der arbejdede med smørdritler til det lokale andelsmejeri.

Selve filmen varer omkring 50 minutter, så der er også plads til at vise børnenes leg i gadekæret og afslutningsmiddagen på Boeslunde Kro for sognets ældre, der havde været på udflugt til Jyderup. Det er tidligere Boeslunde-borger Jørgen Larsen, der fortæller om, hvad og hvem der er på filmen. 

Nyudgivelsen af DVD'en faldt sammen med Arkivernes Dag lørdag i salen på Skælskør Bibliotek. Her havde de mange frivillige på Arkivet været i gemmerne for at vise lidt om, hvad arkivet har og kan. Omkring 200 mennesker kiggede forbi, og mange fik sig en snak med Arkivets folk om slægtsforskning og gamle dage i Skælskør.

DVD-udgaven af Boeslunde Sognefi lm kan købes på Skælskør Egnshistoriske Arkiv, der har til huse på Skælskør Biblioteks første sal.

 

 

Arkivet har åbent tirsdage 14.00-18.00.
Tlf: 5857 5469
e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Kilde:
Sjællandske (Slagelse udgaven) 20. november 2009

 

Nyt fantastisk guldfund i Boeslunde

25. november 2009

I sidste weekend gjorde skolelærer og fritidsarkæolog Jannick Nielsen sit livs fund, da han på en mark i Boeslunde fandt en næsten kvart kilo tung guldarmring fra bronzealderen.

Jannick Nielsen med guldarmringen. Foto: Bent Helslev, Sjællandske.

Jannick Nielsen med guldarmringen. Foto: Bent Helslev, Sjællandske.

Fundet af den ca. 220 gram tunge guldarmring er helt nyt kapitel i en lang og eventyrlig historie, der begynder i ca. 800 år f.Kr. og slutter en gråvejrsdag i 2009, hvor en glad Jannick Nielsen kunne samle den foreløbig sidste af i alt 6 store guldringe fra bronzealderen op på marken.

Guldringen er med sine karakteristiske tragtformede ender og smukke dekoration en typisk repræsentant for de såkaldte edsringe, der har tilhørt bronzealderens høvdinge eller mandlige medlemmer af samfundets øverste lag.

Armringen blev i slutningen af bronzealderen gravet ned, sikkert som et offer til guderne, i et lille mosehul på marken sammen med de 5 tilsvarende ringe. Der har de ligget trygt og godt indtil 1980, hvor en kloakledning blev gravet tværs gennem marken.

Ved anlægsarbejdet blev ringene gravet op, uden at maskinføreren har opdaget det, og først da et par børn efterfølgende finder de to første ringe på i alt 1,2 kilo guld på markoverfladen, går det op for arkæologerne, at det lille markstykke gemmer på noget helt specielt. 

På grund af den megen avisomtale guldfundet fik, kom en tredje ring kort efter for dagen, idet en dame nogle år forinden havde fået den med som en slags reservedel, da hun købte et gammelt messingstrygejern af en ældre mand fra egnen. Han troede, at den næsten et halvt kilo tunge ring var lavet af messing og foreslog, at køberen kunne få sat den på som håndtag til strygejernet. Så galt gik det heldigvis ikke, og ringen kom til Nationalmuseet, hvor den kan ses i dag.

I 1993 blev der fundet endnu en guldring på marken, denne gang af en mand, der trænede med sin hest og så den over et halvt kilo tunge ring ligge og glimte i overfladen.

Da der nu var fundet så mange guldringe på marken, foretog Nationalmuseet en undersøgelse af marken, og den undersøgelse resulterede i fundet af endnu en ring – denne gang på 250 gram guld.

I de sidste 16 år har der været stille omkring marken, og alle regnede med, at det gyldne eventyr nu var slut. Men det skulle altså vise sig at være helt forkert og fundet af den sidste guldring har da også bragt Boeslunde, hvor der indtil nu er fundet næsten 5 kilo bronzealderguld, tilbage i arkæologernes søgelys. Sydvestsjællands Museum vil i de kommende år, i samarbejde med Nationalmuseet og fritidsarkæologer som Jannick Nielsen, indgå i et projekt, der skal forøge vores viden om bronzealderens samfund på den gådefulde og guldrige Skælskøregn.

I første omgang kan man bare fristes til at sige, at en gylden ring bliver sluttet, når weekendens guldring bliver genforenet på Nationalmuseet med de 5 ringe, som den en dag for næsten 3000 år siden blev nedlagt i det lille mosehul sammen med.

Kilde:
Sydvestsjællands Museum (www.vestmuseum.dk)
Sjællandske (Slagelse udgaven) 26. november 2009

 

 
Banner
Banner

Nyheder

Kunne du tænke dig en Boeslunde eMailadresse? Det er nu muligt!

Bestil en emailadresse (fornavn.efternavn @ boeslunde.net) hos Webmaster. Tildelingen foregår efter 'først til mølle' princippet.

 

 

  • JoomlaWorks Simple Image Rotator
  • JoomlaWorks Simple Image Rotator

Skal gadebelysningen i Boeslunde være tændt om natten (24-05) ?
 

Fra kalenderen

Intet arrangement